Champagne

Intet andet vindistrikt i verden er på samme måde som Champagne blevet synonym med en vintype. På fransk taler man om la Champagne og le Champagne, men på dansk er Champagne både et vindistrikt og en vintype. Måske tror du fejlagtigt, at champagne er en mousserende vin, der kan være produceret hvor som helst i verden. Det er ikke tilfældet. Det er udelukkende champagne produceret i Champagne, der må kaldes champagne.

Der er noget nærmest magisk ved champagne. Hele åbningsritualet, den specielle prop og traditionerne gør det til noget særligt at åbne og drikke champagne. Du kan altid åbne dig en god flaske vin, hvis du har noget at fejre, men hvilken anden vin kan selv skabe en lejlighed på samme måde som champagne?

Der er tre forskellige godkendte druesorter i Champagne; Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier.
Champagner, der udelukkede er lavet af Chardonnay, kaldes "Blanc de blancs" – der kan oversættes som ”Hvid af hvide”. Champagner der er lavet af Pinot Noir, Pinot Meunier eller en blanding af dem, kaldes ”Blanc de noirs”, der betyder: ”Hvid af sorte”.

©druer.dk Rugaardsvej 5, 8680 Ry. +45 9154 8680