Gascogne

Når du hører ordet Gascogne, tænker du måske på solskin, bølgende grønne bakker, middelalder-landsbyer og ”De Tre Musketerer”, der alt sammen har gjort Gascogne til en populær turistdestination. Men Gascogne er også kendt for sin ”douceur de vivre”, der kan oversættes til noget i retning af: ”livets sødme”. Så kan det jo ikke overraske, at både foie gras og Armagnac stammer fra Gascogne.

Gascogne hører ind under den vinregion, der hedder Sud-Ouest. Sud-Ouest består af en del spredte vindistrikter og kan vel nærmest betegnes som det, der blev tilovers i det sydvestlige hjørne af Frankrig, da man havde gjort Bordeaux til en selvstændig vinregion. Sud-Ouest har aldrig haft så ”fint” et rygte, og måske derfor kan man finde rigtigt gode vine til meget fornuftige priser der